Gå til Rigshospitalets hjemmeside

 
  Udmalkning af modermælk

Hvorfor malke ud?
Ansvar for påbegyndelse af udmalkning
Hvornår påbegynde udmalkning?
Vedligeholdelse af mælkeproduktionen, når mælken er løbet til
Udmalkning hvor længe?
Udmalkning hvornår/ hvor tit?
Vakuum
Hvordan
Hvis mælken ikke vil løbe
Brystpleje
Information til mor om udmalkning
Indtil moderen har mælk nok
Hvis moderen ikke har mælk nok på fjerde dagen, eller hvis mælkeproduktionen falder til under barnets behov, skal personalet yderligere
Hvis moderen har for meget mælk
Udmalkning til kvindemælkscentralen
Leje af malkemaskine
Opbevaring og udlevering af udmalket mælk
Håndtering af udmalket mælk
Anvendelse af modermælk
Modermælkens holdbarhed
Brug og rengøring af udstyr til udmalkning af modermælk
Kilder

Hvorfor malke ud?
Barnet sutter slet ikke
Hvis mor og barn er adskilt
Hvis barnet ikke kan sutte (syg eller præmatur)
Barnet sutter ikke nok
Moderen har behov for stimulering af brystet udover barnets sutten (malke efter)
Hvis barnet får early feeding
Ved brug af suttebrik
Problemer med brystet:
Hvis brystet er for spændt til at barnet kan tage fat
Meget smertefulde brystvorter (aflastning)
Indadvendte brystvorter
(Stimulering af nedløbsrefleksen bør ikke foregå med malkemaskine)

Det er hårdt arbejde at malke ud, personalet må derfor være opmærksom på at aflaste moderen, så hun kan overkomme dette, f.eks. ved at hjælpe med praktiske ting, hente mad og drikke osv.

Ansvar for påbegyndelse af udmalkning
Hvis det kan forudsiges, at moderen får brug for at malke ud (f.eks. truende for tidlig fødsel), bør moderen informeres prænatalt om det hensigtsmæssige i at opstarte udmalkning inden 6 timer efter fødslen, såfremt hun ønsker at amme. Både moderen og faderen informeres om modermælkens fordele. Hvis dette ikke er sket inden fødslen, bør det ske inden 6 timer efter fødslen.
Personalet på barselafdelingen er ansvarlige for at drøfte udmalkning med moderen og være behjælpelige med igangsættelse af dette, så længe hun er indlagt. Hvis familien har et barn på neonatalafdelingen, vil moderen være lige så meget eller mere på denne afdeling. Det er derfor vigtigt, at de implicerede afdelinger snakker sammen i den konkrete situation, så der er sammenhæng i den givne vejledning.

Hvornår påbegynde udmalkning?
Efter fødslen er prolaktinniveauet højt og antallet af prolaktinreceptorer i brystet (mælkekirtlerne) vil stige afhængig af hvor tidligt og hvor ofte, brystet bliver tømt. Det er vigtigt at mødre, der skal opstarte mælkeproduktionen vha. udmalkning, malker ud første gang inden 6 timer efter fødslen, og herefter optimalt hver 3. time indtil mælken løber til, dog må der gå op til 6 timer imellem om natten ( i alt 6-7-8 gange i døgnet). På denne måde får mødrene ”kickstartet” mælkeproduktionen og kan vedligeholde den med færre udmalkninger i døgnet, når mælken er løbet til (4-5-6 gange i døgnet).
Opstart <6 timer efter fødslen, 6-8 gange i døgnet, 10 minutter på hvert bryst – gerne samtidig.
Hvis mor og barn ikke er adskilt, men barnet alligevel slet ikke har suttet indenfor de første timer og fortsat ikke viser interesse, anbefales stimulation af brystvorterne for at stimulere prolaktinniveauet. Hvis barnet fortsat ikke sutter efter 6 timer, bør moderen malke ud med hånden. Barnet bør forblive hud-mod-hud indtil det har suttet godt.

Vedligeholdelse af mælkeproduktionen, når mælken er løbet til
Målet er at moderen malker ud, hvad der svarer til barnets behov og op til, hvad barnets behov må formodes at være, når det skal på fuld amning.
De fleste mødre har brug for at malke ud 5-6 gange i døgnet, når mælkeproduktionen er kommet godt i gang. Mødre som ikke har fået ordentlig gang i mælkeproduktionen har brug for at malke ud 6-8 gange i døgnet - eller flere, for at dække barnets behov.
For at vedligeholde mælkeproduktionen må der max gå 6 timer mellem 2 udmalkninger. 6 timers-pausen kan med fordel lægges om natten. De færreste kvinder kan vedligeholde mælkeproduktionen ved kun at malke ud hver 6.time.

Udmalkning hvor længe?
Moderen bør altid sørge for at malke den mængde ud, som barnet/børnene har brug for (ud over evt. amning) på et døgn.
Hvis barnet ikke sutter eller moderen har behov for at øge mælkeproduktionen: Der malkes som hovedregel ud på begge bryster. Under udmalkningen kan det i modsætning til amningen være en fordel at skifte fra side til side undervejs, eller malke ud på begge bryster samtidig. Moderen bør malke ud indtil mælken holder op med at løbe, og kun drypper (på denne måde kan moderen måske malke ud færre gange på et døgn). Inden mælken løber til, er det hensigtsmæssigt at malke ud i alt 10 minutter på hvert bryst.
Hvis barnet dier delvist, bør moderen efter hvert måltid malke den mængde ud, som barnet suppleres med (ikke nødvendigvis fra begge bryster).
Ved brug af suttebrik bør moderen malke efter 1-2 gange i døgnet, for at forebygge fald i mælkeproduktionen.
Hvis brystet er for spændt til at barnet kan tage fat, tages kun toppen (få minutter), optimalt stimulerer moderen nedløbsrefleksen og håndmalker i barnets mund. Effekt: brystet bliver blødere og barnet stimuleres til at tage fat.

Udmalkning hvornår/ hvor tit?
Udmalkningerne skal fordeles jævnt over døgnet (minimum hver 6. time og helt ned til 1½ times mellemrum). Der behøver ikke være lige lang tid mellem hver gang.
Der udskilles mest prolaktin om natten/når man sover, derfor er det vigtigt at moderen også malker ud om natten, og gerne får sig en middagssøvn. Natudmalkningen kan af hensyn til moderens søvn begrænses til én gang. Sygeplejersken vejleder moderen i organiseringen i forhold til, om det er mest praktisk at malke ud på barselsgangen eller Neonatalafdelingen.

Vakuum
Undertryk i mælkegangene er smertefuldt. Undertryk skabes når man sætter malkemaskinen til inden mælken begynder at løbe, og når man fortsætter udmalkningen efter brystet er ”tømt”.
Hvis moderen malker ud med et kraftigt/højt vakuum, vil brystet vænne sig til at blive tømt ved højt vakuum. Præmature og suttesvage børn kan have svært ved at modsvare dette høje vakuum, når de skal die ved brystet, og det kan være vanskeligere for mor-barn-parret at etablere en amning.
Højt vakuum på malkemaskinen kan øge problemer med ømme/sårede brystvorter.

Hvordan
· Moderen skal vaske hænder inden hun begynder at malke ud.
· Moderen bør altid stimulere nedløbsrefleksen inden udmalkningen, det giver mere mælk og er mindre smertefuldt.
· Hvis moderen bruger en malkemaskine, placeres tragten midt på brystvorten, når mælken begynder at løbe.
· Vakuum på malkemaskinen skal være det lavest mulige for at få mælken til at løbe.
· At malke ud fra begge bryster samtidig (dobbeltudmalke) er tidsbesparende og giver mere mælk.
· Moderen opfordres til at massere brystet før og under udmalkningen (mere mælk), (dobbeltudmalkning: når mælken løber langsommere malkes hvert bryst for sig i 3 minutter med massage, eller moderen holder en pause midtvejs, hvor hun massere brysterne).
· Inden mælken er løbet til, malkes 10 minutter på hvert bryst. Når mælken er løbet til, malker moderen ud indtil mælken holder op med at løbe, og kun drypper.

Hvis mælken ikke vil løbe.
Frigivelsen af oxytocin (nedløbsrefleksen) er meget påvirkelig af stress, angst og nervøsitet. Nedløbsrefleksen stimuleres af:
· At se, mærke eller tænke på barnet
· At trille brystvorter og massere brystet
Det hjælper
· At få søvn, at hvile sig
· At slappe af, trække vejret dybt, have det godt og hyggeligt med at malke ud
· At blive støttet og opmuntret
· At få massage af skuldre og ryg, så man slapper af

Modermælk kan ikke forsvinde pludseligt. Hvis mælken er der, men ikke vil løbe, og man har forsøgt ovenstående, kan syntocinon-spray forsøges. Det er vigtigt at fortsætte med at malke ud.

Brystpleje
· Lufttørre brystet efter udmalkning
· Brug af creme ikke nødvendigt
· ved raske børn skal brystet ikke afvaskes inden udmalkning

Information til mor om udmalkning
Hygiejne, malkesæt og malkemaskine, hvordan, hvornår, hvorfor, hvor længe, håndtering af modermælk, mælkens sammensætning, udbud og efterspørgelse, sparsom mængde de første gange. Udmalkningspjece udleveres.

Indtil moderen har mælk nok:
· Fokusere på den mælk der ér, istedet for det der mangler
· Hver dag tale med moderen om, hvor ofte hun malker ud
· Opfordre til flere udmalkninger, hvis hun malker ud mindre end 6 gange i døgnet
· Hvis moderen vågner inden 6 timer om natten, da opfordre til ekstra natudmalkning
· Afklare om moderen har det bedre med håndudmalkning indtil mælken løber til
· Lære moderen hvordan hun stimulerer nedløbsrefleksen inden udmalkning
· Lære moderen at massere brystet mens hun malker ud
· Lære moderen at malke ud med hånden, hvis hun ønsker det
· Tilbyde moderen hjælp med at skematisere dagen, så hun får plads til udmalkning
· Hud-mod-hud så ofte og så længe det er muligt
· Huske moderen på, at hun skal malke ud efter hun har siddet med barnet
· Informere moderen om muligheden for at malke ud både på barselgang og på neonatalafdeling
· Tale med faderen om vigtigheden af modermælk, udmalkning og støtte til moderen

Hvis moderen ikke har mælk nok på fjerde dagen, eller hvis mælkeproduktionen falder til under barnets behov, skal personalet yderligere:
· Opfordre til flere udmalkninger
· Opfordre til dobbeltudmalkning
· Opfordre til flere natudmalkninger
· Sikre moderen får hvilet sig i løbet af dagen
· Foreslå syntocinonspray, hvis mælken er der, men nedløbsrefleksen ikke kan stimuleres

Hvis moderen har for meget mælk
· Sikre at moderen ikke malker i bund
· Evt. hjælpe moderen med at aftrappe antallet af udmalkninger langsomt
· Undlade dobbeltudmalkning og massage, undlade natudmalkning (om muligt)
· Øge observationen på mælkeknuder

Udmalkning til kvindemælkscentralen
Ønsker moderen at malke ud og sælge sin mælk til kvindemælk-centralen kontaktes denne på telefon 36322140 mellem kl. 8.00 – 14.00 for nærmere aftale. Retningslinjer for udmalkning aftales med kvindemælkscentralen.


Elektrisk malkemaskine kan lejes hos.

Falck
Jalsøe
Sahva
Apoteker (ikke alle)

Opbevaring og udlevering af udmalket mælk
Modermælk og mælkeerstatninger skal opbevares adskilt fra andre mad- og mælkeprodukter.
Udmalket modermælk opbevares i separat køleskab hvor den enkelte moders/barns mælk opbevares i en kurv som mærkes med moderens eller barnets navn og cpr.nr. samt dato og klokkeslæt for udmalkningen.
Den første uges mælk anvendes kronologisk, se instruks "Modermælk, anvendelse af"
Når en sygeplejerske udleverer modermælk fra køleskab, skal mælken identificeres som ved håndtering af blodtransfusion: Sygeplejersken checker moderens/barnets data med en anden person, det vil sige en sygeplejerske eller barnets mor/far og der skal kvitteres for at mælken er udleveret på barnets journal/skema eller i sygeplejejournalen.

Håndtering af udmalket mælk
Håndvask inden mælken tages ud af køleskab
Tag kun den ønskede mængde og opvarm det i varmt vand eller mikroovn (obs det bliver hurtigt varmt, mælken skal ikke være over 37 grader, når barnet får det, og mælken må aldrig komme over 60 grader, da vigtige indholdsstoffer så ødelægges. (Se instruks ”Modermælk, anvendelse af”).
Opvarmet mælk må ikke gemmes eller varmes op igen.

Anvendelse af modermælk
Den første uges udmalkede modermælk skal have høj prioritet. Mødrene mærker deres mælk med blå prik-etiket de første 7 dage.
Fra fødslen gives først og fremmest colostrum/mælk, der ikke har været frosset.
Fra barnet er 7 dage gammel: Hvis der er frossen mælk fra barnets første leveuge, skal dette bruges.
Hvis barnet kommer på fuld amning inden 7 dage, skal det naturligvis kun ammes. (Se instruks ”Modermælk, anvendelse af”).


Frisk udmalket modermælk kan holde sig :
3 døgn i køleskab ved max 5 grader
6 måneder i fryser ved minus 18 grader
Mælk, der er optøet i køleskabet kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk der er optøet, så temperaturen er kommet over 5 grader, skal bruges med det
Samme.
Optøet mælk må ikke fryses igen.

Brug og rengøring af udstyr til udmalkning af modermælk

    Udmalkningen:
    • Hænderne vaskes før udmalkningen
    • Malkesættet samles; der er i alt 5 dele – der bruges et nyt rent sæt hver gang – malkesættet og malkemaskinen er i mælkekøkkenet
    • Efter udmalkning hældes mælken på en plastik engangsflaske
    • Flasken lukkes straks og proppen trykkes ned 2 gange
    • Flasken køles ned i koldt vand, når der er mere end 50 ml
    • Sæt etiket på flasken med barnets navn, fødselsdato, dato og klokkeslæt for udmalkning (desuden blå prik indenfor den første uge)
    • Flasken sættes i køleskab i mælkekøkkenet

    Rengøring i skyllerummet:
    • Malkesættet adskilles helt igen og lægges i kurv mærket ”urent” som står i skyllerummet
    • Malkemaskinen rengøres med vand og sæbe - sæben står i skyllerummet - mrk. "malkemaskiner"
    • Vask hænder inden du forlader skyllerummet
    • Malkemaskinen placeres i mælkekøkkenet igen
Malkesættene sendes i mælkekøkken til rengøring. Der bruges et rent sæt ved hver udmalkning.

Der henvises i øvrigt til instruks i infektionshygiejnemappen, til ”rengøring af malkemaskine” og ”Modermælk, anvendelse af”.
Kilder:
Håndbog i vellykket amning, Sundhedsstyrelsen 2006

Hill PD, Aldag JC.
Milk volume on day 4 and income predictive of lactation adequacy at 6 weeks of mothers of nonnursing preterm infants
J Perinat Neonatal Nurs. 2005 Jul-Sep;19(3):273-82.

Hartmann PE, Cregan MD, Ramsay DT, Simmer K, Kent JC.
Physiology of lactation in preterm mothers: initiation and maintenance
Pediatr Ann. 2003 May;32(5):351-5.

Jones E, Dimmock PW, Spencer SA
A randomised controlled trial to compare methods of milk expression after preterm delivery
Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 2001 Sep;85(2):F91-5

De Carvalho M, Robertson S, Friedman A, Klaus M.
Effect of frequent breast-feeding on early milk production and infant weight gain
Pediatrics. 1983 Sep;72(3):307-11.

Indholdet på denne hjemmeside er generel information og må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Vigtig juridisk information.

 
Dokument data
Dokumenttitel
Udmalkning af modermælk

Godkendt den:
07/01/2009 02:59 PM

Forfattere:
Ragnhild Maastrup
Vivi Hald Kronborg

Godkender:
Charlotte Engvad
Neonatal / JMC

Ansvarlig:
Oversygeplejerske

Akkrediteringsstandard:


Type:
Klinisk

Kategori:
Vejledning

Gyldighedsområde:
Børnekirurgisk Klinik; Neonatalklinikken; Obstetrisk Klinik; Pædiatrisk Klinik I og II