Gå til Rigshospitalets hjemmeside

 
  Ammehjælp til børn med begrænset fysisk formåen

Børn med begrænset fysisk formåen i forhold til amning, er børn der har svært ved at danne vakuum, eller af andre årsager ikke kan sutte effektivt og/eller ikke kan sutte længe nok til at trives på fuld amning.
Årsager er bl.a. hypotoni pga. umodenhed/præmaturitet, sygdom, neurologiske årsager, anden hypotoni eller tekniske vanskeligheder pga. misdannelser.

Hvordan hjælper vi børn med begrænset fysisk formåen, så de bliver bedre til at die?
Stærkt inspireret af Anna-Pia Häggkvist's bog "Amming af barn med spesielle behov” 1998.

Under indlæggelsen skal forældrene hjælpes til at imødegå barnets begrænsede fysiske formåen og udvikle kompenserende strategier (Callen 2005).

Forslag til at initiere amning:

    1. Opmuntre til tidlig og forlænget hud-mod-hud kontakt
    2. Opmuntre til tidlig kontakt mellem barnets mund og moderens bryst
    3. Forslag til at lette adgangen til mælken, så barnet får mulighed for at øge mælkeindtaget uden at bruge flere kræfter:
    1. Moderen har tilstrækkelig mælk.
    2. Moderen stimulerer/aktiverer nedløbsrefleksen inden hun lægger barnet til.
    3. Moderen masserer brystet under amningen (Isaacson 2006)
    4. Barnet tilbydes et blødt bryst.
    5. Brug af ammesugerør/hjælpebryst, hvis moderen ikke har tilstrækkelig mælk.
    6. Forslag til at stimulere/forstærke barnets sutterefleks:

    1. Stimulere griberefleksen i hånden eller under foden. Gælder ikke umodne præmature børn mindre end 34-35 uger (PMA)
    2. Stimulere spytsekretionen ved at dryppe/malke modermælk i barnets mund.
    3. Vise moderen hvordan hun hjælper barnet med at bevare kroppen ”krummet” (Nyqvist 2002a).
    4. Give barnet modstand under fødderne.
Forslag til at optimere ammestilling og sutteteknik:
    1. Fuld kropskontakt mellem mor og barn.
    2. Barnets hoved og hele krop støttes (Spatz 2004, Nyqvist 1996, Morton 2002).
    3. Lade barnet ligge ved brystet i forbindelse med måltider, også når det ikke ”yder” meget: (barnet får stimuleret oralmotorikken af kontakten med brystvorten).
    4. Ballerina-greb.
Forslag til at forøge barnets vågne-opmærksomme perioder og/eller vække det meget sovende barn:
    1. Barnet bæres hud-mod-hud så stor en del af døgnet som muligt (Spatz 2004).
    2. Vække barnet, når det sover let (f.eks. ved at klæde det af).
Forslag til at holde barnet vågen under måltidet:
    1. Skifte ble under amning
    2. Skifte bryst under amning (kun i en overgangsperiode eller så længe moderen også malker ud)
    3. Bruge suttebrik, hvis andre tiltag ikke har hjulpet (Clum 1996, Meier 2000)
Forslag til at stimulere sultfølelsen hos barnet, hvis barnet er raskt:
(Man kan ikke få et søvnigt eller sygt barn til at vågne ved at stimulere sultfølelsen, men man kan få et overmæt barn til at vågne ved at give det mindre mad, når barnet er modent til det)
    1. Sætte barnet ned i mad – mindre døgnmængde
    2. Fri amning en del af døgnet
    3. Fri amning hele døgnet

Iagttag altid barnets respons og tilpas stimuli efter dette.

Det er ikke hos alle børn, at fuld amning kan etableres.
Ovenstående kan hjælpe barnet til at die mere og få mindre sondemad.
Så længe barnet ikke kan indtage hele sit behov po., er det hensigtsmæssigt at barnet dier og derefter suppleres med sondemad.

Hvis barnet kan indtage hele sit behov po. helt eller delvist vha. flaske, er det en individuel afvejning, om barnet skal have flaske i stedet for sonde. Følgende aspekter medtages i beslutningen:
Forsæt sondeFlaske
Kort tid til barnet kan die fuldt


Moderen er fortsat meget opsat på amning, og vil investere flere kræfter i, at det lykkes

Barnet synes ikke generet af sonden 		Barnet kan formentlig ikke die fuldt inden for de næste uger (præmature børn: til terminen)

Moderens grænse for ressosurceforbrug til ammeetablering er nået.

Barnet har stort ubehag/generet af sonden

Kilder/litteratur henvisning:
· Bovey A, Noble R, Noble M. Orofacial exercises for babies with breastfeeding problems? Breastfeed Rev. 1999 Mar;7(1):23-8
· Callen J, Pinelli J, Atkinson S, Saigal S. Qualitative analysis of barriers to breastfeeding in very-low-birthweight infants in the hospital and postdischarge. Adv Neonatal Care. 2005 Apr;5(2):93-103
· Christensson K, Cabrera T, Christensson E, Uvnas-Moberg K, Winberg J. Separation distress call in the human neonate in the absence of maternal body contact. Acta Paediatr. 1995 May;84(5):468-73
· Clum D, Primomo J. Use of a silicone nipple shield with premature infants. J Hum Lact. 1996 Dec;12(4):287-90
· Chwo MJ, Anderson GC, Good M, Dowling DA, Shiau SH, Chu DM. Rrandomized controlled trial of early kangaroo care for preterm infants: effects on temperature, weight, behavior, and acuityJ Nurs Res. 2002 Jun;10(2):129-42
· Danner SC. Breastfeeding the neurologically impaired infant. NAACOGS Clin Issu Perinat Womens Health Nurs. 1992;3(4):640-6
· Häggkvist AP, Amning af børn med specielle behov, Statens Helsetilsyn 1998, Norway
· Isaacson LJ. Steps to successfully breastfeed the premature infant. Neonatal Netw. 2006 Mar-Apr;25(2):77-86.
· Marmet C, Shell E. Training neonates to suck correctly. MCN Am J Matern Child Nurs. 1984 Nov-Dec;9(6):401-7
· Marmet C, Shell E, Aldana S. Assessing infant suck dysfunction: case management. J Hum Lact. 2000 Nov;16(4):332-6
· Meier PP, Brown LP, Hurst NM, Spatz DL, Engstrom JL, Borucki LC, Krouse AM. Nipple shields for preterm infants: effect on milk transfer and duration of breastfeeding. J Hum Lact. 2000 May;16(2):106-14; quiz 129-31
· Morton JA. Strategies to support extended breastfeeding of the premature infant. Adv Neonatal Care. 2002 Oct;2(5):267-82. Review
· Nyqvist KH, Ewald U, Sjoden PO. Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report. J Hum Lact. 1996 Sep;12(3):221-8
· Nyqvist KH. 2002. Feeding and breastfeeding in the NICU – history, new research, and changes in policies and practices. Suomen Neonataalihoitajat ry 2002 (1) 17-25
· Nyqvist KH. Breastfeeding support in neonatal care: An example of the integration of international evidence and experience. Newborn Infant Nurs Rev. 2005 Mar;5(1):34-48
· Oddy WH, Glenn K. Implementing the Baby Friendly Hospital Initiative: the role of finger feeding. Breastfeed Rev. 2003 Mar;11(1):5-10
· Riordan I, Breastfeeding and Human Lactation, Third edition, Jones and Bartlett Publishers 2005
· Spatz DL. Ten steps for promoting and protecting breastfeeding for vulnerable infants. J Perinat Neonatal Nurs. 2004 Oct-Dec;18(4):385-96. Review





Indholdet på denne hjemmeside er generel information og må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Vigtig juridisk information.

  
Dokument data
Dokumenttitel
Ammehjælp til børn med begrænset fysisk formåen

Godkendt den:
04/13/2010 12:49 PM

Forfatter:
Ragnhild Maastrup

Godkender:
Charlotte Engvad
Neonatal / JMC

Ansvarlig:
Oversygeplejerske

Akkrediteringsstandard:


Type:
Klinisk

Kategori:
Instruks

Gyldighedsområde:
Neonatalklinikken